
Det Jyske Kunstakademi
Fra baggård til første parket
Flytter til kulturkvarter på Sydhavnen
Det Jyske Kunstakademi har haft til huse i gamle, slidte lokaler i Mejlgade i den gamle del af Aarhus. Charmerende men utidssvarende. Nu skal akademiet flytte – til åbne, lyse, nye lokaler og omgivelser i det nye kulturkvarter på Sydhavnen.
Naboerne her omfatter virksomheder som Filmbyen, Lydbyen, produktionsselskaber, livsstilklynge samt uddannelser i beslægtede fag som design, animation og spil.
Det er planen, at akademiet skal åbne sig langt mere for omverden: Trække samarbejdspartnere, fagpersoner og nysgerrige borgere ind i huset, og orientere de kunststuderende og forskellige aktiviteter mere udad.
Flytteprocessen er omfattende. Der er hele den fysisk-praktiske del, men der er også mange andre processer, som skal tilrettelægges, koordineres og gennemføres.
Flytteprocesser
og årshjul
Bestyrelsesforperson og rektor kontaktede mig og spurgte, om jeg ville være med til at skabe overblik og designe de forskellige delprocesser.
Det har jeg bidraget med gennem det seneste årstid, og vi har fået brudt processerne op i hhv. Organisation, Økonomi, Trivsel i flyttefaserne, Aktivitetsplanlægning i det nye hus samt Intern/ekstern kommunikation. Herudover har jeg fungeret som sparringspartner for rektor i hele forløbet.
Undervejs i processen er det lykkedes at skabe mere statslig opmærksomhed og økonomisk støtte, især via en målrettet indsats fra rektor.

Rendering A. Enggaard A/S

Rendering A. Enggaard A/S