Art Hub

Evaluering af organisationen

Skal være del af et
nyt Community

Art Hub er en udviklingsplatform for professionelle billedkunstnere. Den har til formål at:

  • støtte og fremme professionelle billedkunstnere

  • udvide og kvalificere den offentlige samtale om kunstnerisk praksis

  • og styrke kunstnerens stemme i samfundet

Art Hub blev etableret i 2018 med kræfter fra bl.a. Bikubenfonden. Platformen har over de seneste år hjulpet en lang række danske og udenlandske billedkunstnere med sparring, netværk, faciliteter til produktion, formidling mv.

Hidtil har Art Hub boet i Kødbyen, men planen er, at institutionen skal flytte med Bikubenfonden og en række andre kunstneriske aktører til Nordvest-kvarteret i nyt fælles community. I den forbindelse har ledelse og bestyrelse ønsket en ekstern evaluering. Den har de bedt mig om at lave.

Research og delanalyser

Art Hub har fungeret I cirka fem år. Nu skal institutionen flytte og transformere sig til en del af et større community. Derfor er det et godt tidspunkt at stoppe op og evaluere:

Hvad virker godt i forhold til målsætningerne? Hvad skal op-/nedskaleres? og hvilke strategiske udfordringer kan forudses i forbindelse med transitionen? Det er nogle af hovedspørgsmålene i evalueringen.

Delanalyserne har omfattet emnerne: Mål og rammer, Indsats og brugerevalueringer, Resultat- og målopfyldelse samt Strategiske emner og anbefalinger.

Den endelige rapport er afleveret til Art Hub´s ledelse og bestyrelse. Den er udarbejdet til intern brug og er derfor ikke offentlig.

Forrige
Forrige

SANS! Nye verdener | Sanseudstillinger i Sorø og Holstebro

Næste
Næste

Det Jyske Kunstakademi | Fra baggård til første parket