Aarhus Festuge

En stor årlig begivenhed – med en flerårig og bæredygtig profil

Hvor skal Festugen være
om fem år?

Aarhus Festuge har mere end 50 år på bagen. Men frem til 2016 havde organisationen alene arbejdet med årsprogrammer/repertoireoversigter. Da den nuværende festugedirektør kom til i 2016, bad bestyrelsen hende om at få udarbejdet en flerårig strategi: Hvor skulle Festugen være om fem år? – Hvordan skulle organisationen komme derhen osv.

I bestyrelsen er byens borgmester forperson; og herudover indgår erhvervsledere, ledere fra kultur og uddannelse m.fl.

Strategiudvikling og involvering af byen
- i et nært makkerskab

Startopgaven i 2016 fik jeg fornøjelsen at være med på. Vi – festugedirektøren og jeg - interviewede en lang række sponsorer og andre interessenter, vi afholdt møder i festugens erhvervsklub, og vi skrev strategien sammen – til drøftelse og beslutning i bestyrelsen.

Det er i årene herefter blevet til mange gode strategidrøftelser. Bestyrelsen forholder sig årligt til sin strategi, senest ved et seminar i foråret 2023, hvilket jeg også faciliterede.

Det viser sig, at både vision og grundbegreber er langtidsholdbare, mens der naturligvis har været behov for at revidere nogle af indsatsområderne.

Strategien – og ikke mindst en dygtig ledelse – har gjort at festugen har både fornyet og konsolideret sig. Festugen er i højere grad blevet hele byens festuge, den appellerer nu også til de yngre segmenter, og tidligere diskussioner om, hvorvidt festugen var for elitær eller for meget fadøl, er væk.

Forrige
Forrige

Vendsyssel Kunstmuseeum | Nye krav til museet – Ny strategi

Næste
Næste

Copenhagen Contemporary | Rekruttering af direktør