
Statens Kunstfond og Esbjerg Kommune
Kunst og kreative processer som byudvikling
Kunstprojekt i et udsat boligområde
Statens Kunstfond/Slots- og Kulturstyrelsen og Esbjerg Kommune har gennemført et større kunstprojekt i et udsat boligområde i Stengårdskvarteret, Østerbyen i Esbjerg, kaldet: 6705 + Statens Kunstfond.
Projektet har haft til formål – via kunstoplevelser af høj kvalitet – at mobilisere borgerne både i kunstneriske beslutninger og i de kreative processer.
Projektet har fungeret som et forprojekt, der skulle afsøge muligheder og udfordringer i denne type samarbejder. Der er herefter skabt et nyt program, som kan søges af alle boligområder i Danmark.
Erfaringsopsamling
og læring
Jeg blev kontaktet af Slots- og Kulturstyrelsen, der spurgte, om jeg ville bidrage med en evaluering af Esbjerg-projektet.
Det blev til et rigtig godt samarbejde med styrelsen, Esbjerg Kommune og – ikke mindst – de forskellige borgere og institutioner i området. Jeg interviewede en lang række nøglepersoner og talte med forskellige borgergrupper i Stengårdskvarteret.
Produktet blev en lærende erfaringsopsamling af projektet, som belyste:
Hvilke effekter, samarbejdet om kunstoplevelserne gav, og hvilken udvikling borgerne oplevede for deres nærområde
Samarbejdspartnernes og kunstneres opfattelse af Statens Kunstfonds og Esbjerg Kommunes tilgange til og roller i udviklingen af partnerskabet
Læring og anbefalinger til fremtidige, lignende indsatser. Det er der allerede handlet på, idet Statens Kunstfond har lavet et Open Call for alle landets kommuner.


