Kunsthal Aarhus

Udvikling og professionalisering

Ny kunstnerisk direktør

Kunsthal Aarhus har haft en dygtig kunstnerisk direktør i fem år. Denne valgte i 2021 at rykke tilbage til København, og kunsthallen skulle have en efterfølger. Ledelse i Kunsthal Aarhus foregår i en todelt, sidestillet organisering. Den administrative leder har fungeret i makkerpar med skiftende kunstneriske leder i en længere årrække.

Jeg har ad flere omgange rådgivet Kunsthal Aarhus omkring governance: nye vedtægter og ny bestyrelse. Nu blev jeg så bedt om at hjælpe med rekruttering af den nye kunstneriske ledere.

Proces og udvælgelse

Generelt er jeg ikke rekrutteringskonsulent. Men i forbindelse med kunsttunge lederstillinger bliver jeg nogle gange kontaktet. Det sker ud fra en vurdering af, at kendskab til kunstområdet og dets funktionsbetingelser er lige så vigtigt som gængse rekrutteringsværktøjer.

Min indsats for Kunsthal Aarhus bestod i at designe processen, interviewe bestyrelse og medarbejderkreds, indkredse og beskrive jobprofilen og hjælpe med at udvælge kandidater til samtale. Det var også mig, der indhentede udtalelser fra referencepersoner.

Mit ansvar var – som altid - at lede processen, hvor det så var bestyrelsens ansvar at foretage de faglige og organisatorisk valg undervejs.

Forrige
Forrige

Teater Grob | Organisationsanalyse og rekruttering af teaterchef

Næste
Næste

Den Hirschsprungske Samling | Ny strategi for kunstmuseet