HAUT

Udvikling og professionalisering

Foto: Angelina Owino

Konsolidering

HAUT er et lille scenekunstnerisk netværk, der indtil 2022 har haft til hus i Kødbyen i København. De arbejder med dans, performance og tværgående kunstproduktioner.

I forbindelse med udviklingsplaner søgte og modtog HAUT udviklingsmidler fra Bikuben fonden og Nordisk Råd. Midlerne skulle især bruges til organisatorisk konsolidering og professionalisering.

Professionel bestyrelse

Min indsats forløb i første omgang i to spor: Sekretariatsudvikling og udvikling af bestyrelsen.

Den lille organisation var knopskudt ud af producerende kunstnere og disses netværk. Sekretariat og bestyrelse var vokset sammen. De ledende parter, herunder bestyrelsesformanden, ønskede at trække sig og få hjælp til at konstituere en mere professionel bestyrelse.

I samarbejde med den oprindelige bestyrelse identificerede vi en ny formandskandidat. Jeg kontaktede pågældende, som var positiv. I samråd med den afgående og den nye formand, og i overensstemmelse med vedtægterne, indkredsede vi en prioriteret liste over mulige nye. Jeg kontaktede første-prioriteterne; de sagde alle ja.

I forhold til den kunstneriske leder har jeg bidraget med hhv. ledersparring, rekruttering af faglige medarbejdere og fortsat professionalisering af ledelsesarbejdet – med fornyet økonomisk støtte fra Bikuben fonden.

Forrige
Forrige

Talentudvikling Holbæk | På tværs af foreningerne

Næste
Næste

Museum Jorn | Fundraising til det nye Museum Jorn i Silkeborg