Godsbanen

En kulturinstitution samler kræfterne

En kulturinstitution
samler kræfterne

Godsbanen er Aarhus´ kulturproduktionscenter. Det ligger i den tidligere Aarhus Godsbanegård midt i byens nye kulturkvarter.

Centrets strategi bygger på tre elementer: Mere Liv, Mere Kunst, Mere At Være Fælles Om.

Tidligere har Godsbanen haft et delt ejerskab mellem kommunen og en selvejende institution. I foråret 2024 besluttede man så politisk, at Godsbanen skulle samles til én enhed i den selvejende institution.

Ledelsen bad om ekstern hjælp til at sikre en god fusionsproces for alle parter.

Involverende fusionsproces

Direktøren for den selvejende institution blev også direktør for den nye samlede organisation. Sammen med hende designede jeg en proces med høj grad af involvering og åbenhed.

Processen bestod i en række lederseminarer for den nye ledergruppe og to større medarbejderseminarer. Her arbejdede vi med fælles værdisæt, fælles tilgang til opgaveløsningen og ikke mindst styrket fokus på brugerne.

På seminarerne drøftede medarbejdere og ledere nye muligheder, og de udviklede nye fælles værktøjer. Dem arbejder de nu med, og organisationen er godt på vej mod de fastlagte mål. Men det er selvsagt en proces, der til stadighed skal italesættes og følges op på. 

Med i processen har også indgået løbende strategisk sparring med direktøren.

Forrige
Forrige

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg | Arkitekturformidling til børn og unge

Næste
Næste

SANS! Nye verdener | Sanseudstillinger i Sorø og Holstebro